Sådan bliver du en god kunde:

Det er heldigvis nemt at være en god kunde – både på nettet og i de fysiske butikker og efter dit køb.

Hovedreglen er, at hvis du er sløj eller hoster, så bliv hjemme. Det samme gælder, hvis du er blandt de ”særligt udsatte” – dvs. har et svagt immunforsvar, er kronisk syg eller ældre.

Hvis du ikke selv har mulighed for at handle, så tag kontakt til butikken, og hør om de bringer ud.
Ellers spørg i dit netværk. Vi er i det her sammen, og alle hjælper så godt de overhovedet kan.

Når du handler:

  • Bemærk: Pr. 29. oktober 2020 er der krav om at du bærer mundbind eller visir i detailhandlen.
  • Gå kun ind i butikker, hvor du kan se, at det er muligt at holde afstand til hinanden.
  • Afsprit hænderne både før og efter dit køb. Benyt evt. håndvask, hvor det er muligt.
  • Hold afstand til de andre handlende. Læg mærke til afmærkning på gulvet.
  • Betal med (kontaktløs) dankort eller app på telefon eller smartwatch. Helst ikke kontanter.
  • Tag hensyn til de ansatte. De skal også passe på sig selv og deres familier.
  • Smil – og har du mundbind på så gør det med øjnene! Godt nok er smilet den korteste afstand mellem to mennesker, men man kan sagtens smile og stadig holde behørig fysisk afstand.
  • Hvis du har handlet online, og får dine varer leveret, så sørg for at vaske og afspritte hænderne både før og efter du tager imod.

Efter dit køb

  • Du gjorde en forskel allerede da du handlede. Tak!
  • Hvis du deler dit køb på sociale medier, så @tag gerne butikken og brug #HaderslevHandlerNu
  • Anbefal butikken eller det enkelte tilbud til en ven, som du mener, kan være interesseret.

DU kan gøre en forskel med dit køb. Både for butikken, hvor du handlede, og også for din by.

For hvert køb du gennemfører hos en lokal erhvervsdrivende, er du med til at afbøde konsekvenserne af Coronavirussen.

Jo mere vi alle sammen viser, at i Haderslev Kommune står vi sammen, og er aktive med hjerte og vilje, jo mere kan vi give resten af landet lyst til at lægge vejen forbi, når vi igen er tilbage i en normal hverdag.

TAK fordi du handler lokalt

HER KAN DU HANDLE

SÅDAN ER DU EN GOD KUNDE

OM HANDL NU MED OMTANKE