Om Handl nu med omtanke

Borgernes sikkerhed og tryghed er altid vigtigst. Haderslev Erhvervsråd har dog også fokus på, at der er et lokalt handelsliv, når Corona-epidemien ebber ud.

Det er desværre ikke en selvfølge, for mange butikker, restauranter og andre mindre virksomheder, har det rigtig svært. Er en butik først lukket, tager det lang tid at komme i gang igen.

Derfor skal butikker og restauranter skabe trygge indkøb for kunderne, og kunderne skal blive ved at købe ind. Der er ingen gode grunde til at lade helt være, som mange gør nu.

Vi skal holde afstand, vaske og spritte hænder og være så få mennesker samlet som muligt. Men det er muligt at shoppe og overholde disse retningslinjer samtidigt. Haderslev Erhvervsråd hjælper butikkerne med at udvikle trygge indkøbsmuligheder.

På siden er der gode råd om, hvordan du opfører dig som en ansvarlig kunde. Find de måder, der fungerer for dig, når du både vil have en god indkøbsoplevelse og støtte de lokale butikker og restauranter. Sammen med de mange dygtige butikker, gør Haderslev Erhvervsråd det muligt at handle nu med omtanke.

Husk også at følge og støtte de gode initiativer på facebook:
Haderslevhandler.nu
Takeaway og spis i Haderslev

HER KAN DU HANDLE

SÅDAN ER DU EN GOD KUNDE

OM HANDL NU MED OMTANKE